Hvad skal du overveje før en omlægning?

Foto: Pexels.com

Det kan være svært på forhånd at vide hvad der skal overvejes, hvis du ønsker at omlægge et lån i din bolig. Vi har forsøgt at samle en række valg, som du ikke kommer udenom hvis du vil omlægge dit lån.

  • Lånets opsigelsestidspunkt: Har du f.eks. et fastforrentet lån, vil det altid kunne opsiges til kurs 100, når blot du opsiger lånet med mindst 2 måneders varsel, til den næste termin. Dvs. at du skal opsige senest den 31. januar, hvis du ønsker at indfri dit lån til april.
  • Opsigelsesformen: Du kan vælge at opsige dit eksisterende lån på to måder. Den første kaldes en straks-indfrielse og her kender du ydelsen på dit nye lån fra starten. Du skal dog betale difference-renter indtil termin skiftet. Den anden måde er blot at opsige dit eksisterende lån til termin skiftet, hvilket dog giver risiko for renteændringer, frem til terminsdatoen.
  • Kurssikring: Mod et fradrag i kursen, kan du kurssikre det nye lån, hvis du vælger at opsige lånet til termin. Du skal være opmærksom på at kursfradraget ikke kan trækkes fra i skat, ligesom differencerenter f.eks. kan.
  • Sammenlægning af lån: Hvis du har flere små realkreditlån, kan det være praktisk og mere overskueligt at samle dem i ét nyt og større lån. Dette kan desuden give en besparelse, da realkreditinstitutterne typisk opkræver et bidrag for hvert lån, som du vil slippe for ved at omlægge til ét lån.
  • Kombinér med investeringer: Hvis du med tiden har opbygget en betydelig friværdi i din bolig, kan du forhøje det nye lån i forbindelse med låneomlægningen, for at frigive kapital til eksempelvis en større forbedring af boligen eller køb af en ny bil.

Inden realkreditinstituttet eller banken bevilger dig et lån som er højere end det eksisterende, skal boligen vurderes, hvilket du som udgangspunkt ikke betaler for, udover en mindre bidragssats til realkreditselskabet, hvis boligen er steget meget i værdi.

Hvornår skal du omlægge dit lån?

Foto: Pexels.com

Det er forskelligt fra person til person, hvornår det kan betale sig at omlægge sit realkreditlån. Det er vigtigt at du først gør dig nogle generelle overvejelser, om din nuværende økonomi og livssituation. Tal evt. med din bank eller en som du stoler på, hvis du har brug for sparring om dine lån og økonomi. 

Ændring i renten: Du betaler en højere ydelse, når du omlægger til en højere rente, men du skærer samtidig noget af restgælden på lånet af.

Omvendt betaler du en mindre ydelse, når du omlægger til en lavere rente, men du får til gengæld typisk en lidt større restgæld.

Som en tommelfingerregel skal markedsrenten bevæge sig med mindst 1,5 procentpoint, før det kan betale sig at lægge om.

Nedenfor finder du vores guide til hvornår en låneomlægning typisk vil være interessant:

  • Faldende rente: Hvis renten falder og kan sættes ned med 2 procentpoint, kan du spare penge på den månedlige ydelse, men får som regel en lidt større restgæld. Har du fx et obligationslån på 4 % og er den aktuelle markedsrente er tæt på 2 %, vil det højst sandsynligt kunne betale sig at omlægge lånet.
  • Stigende rente: Hvis renten stiger med 2 procentpoint (eller mere) kan du sikre dig en mindre restgæld, ved at omlægge dit lån. Dog vil den månedlige ydelse stige en smule.
  • Stigning i boligens friværdi: Hvis boligpriserne stiger i dit område, kan det betyde en øget friværdi i din bolig, hvilket kan gøre en låneomlægning interessant for dig.
  • Ændringer i dine behov: Det kan i mange tilfælde betale sig at omlægge sit lån, hvis dine behov ændre sig. Det kunne f.eks. være hvis du skal bygge om eller købe en ny bil.
  • Afdragsfriheden ophører: Hvis din afdragsfrihed gennem 10 år ophører, vil det medføre en stor stigning i den månedlige ydelse.
  • Størrelsen på dit lån: Som en tommelfingerregel skal dit lån helst være større end 250.000 kr., for at de faste omkostninger ikke æder for meget af gevinsten ved en omlægning.
  • Restløbetid på lånet: Da formålet med en låneomlægning, for det meste er at opnå en lavere rente, kan det oftest kun betale sig at omlægge, hvis der stadig er mange år til at lånet er betalt ud, da rentebesparelsen ellers vil være for beskeden.

Få at vide med det samme, om du kan spare penge ved en omlægning og lad vores partnere give dig bedre tilbud

Hvad er en bidragssats?

Foto: Pexels.com

Realkreditinstitutterne kan næsten selv bestemme, hvor høje bidragssatserne skal være for de forskellige typer lån og i de seneste par år har de valgt at forhøje dem og har dermed givet boligejerne et større økonomisk pres. Det er altså vigtigt for dig som boligejer, at vide hvad en bidragssats er og det vil vi i det kommende forsøge af forklare.

Kort sagt er en bidragssats et gebyr, som alle danskere betaler til deres realkreditinstitut hver termin, for at have deres realkreditlån.

Hvad dækker bidraget?
Bidraget dækker realkreditinstituttets omkostninger i at formidle lånet mellem långiver og låntager. Derudover dækker det institutternes øvrige driftsomkostninger – bl.a. deres tab på udlån. Bidraget dækker også institutternes udgifter i forbindelse med at leve op til de forskellige myndighedskrav.

Hvordan beregnes bidraget?
Realkreditinstitutterne beregner bidragssatsen efter, hvor stor en andel af boligens værdi der er belånt. Den udgør dermed en procentsats af restgælden på lånet. Bidragssatsen betales kvartalsvis eller månedsvis som en del af ydelsen på lånet.